DriveHubLandeguide · Thailand
En thailandsk selvstændig kan ikke kræve 4 baht pr. kilometer — beløbet kræver en betaler
Det korte svar
Det kan du ikke. De 4 baht pr. kilometer for en privat bil er reelle, men de er et loft for rejsegodtgørelse, som en arbejdsgiver eller en anden indkomstbetaler udbetaler til dig. En selvstændig, der indberetter efter ม.40(8), har intet beløb pr. kilometer nogen steder i Revenue Code eller dens dekreter. En selvstændig under ม.40(8) vælger enten den faste procentsats efter Royal Decree No. 11 s. 8 eller sine faktiske udgifter.
Hvor de 4 baht kommer fra
Finansministeriets skrivelse กค 0409.6/ว 42 (26. juli 2007) fastsætter, hvad staten betaler sine egne tjenestemænd: (๑) รถยนต์ส่วนบุคคล — กิโลเมตรละ ๔ บาท; (๒) รถจักรยานยนต์ส่วนบุคคล — กิโลเมตรละ ๒ บาท (privat bil, 4 baht pr. km; privat motorcykel, 2 baht pr. km). De 2 baht er motorcykelsatsen; ingen af dem er en selvstændigs sats.
Revenue Code s. 42(2) fritager transportudgifter efter de satser, regeringen fastsætter for sine egne tjenestemænd. Revenue Departments afgørelse กค 0702/1831 (2. marts 2018) overfører disse satser til den private sektor. En fast kørselsgodtgørelse er fritaget, hvis den ikke overstiger "อัตราค่าสูงสุดที่ทางราชการกำหนดจ่ายให้แก่ข้าราชการ" — den højeste sats, staten betaler sine tjenestemænd.
Hvorfor det kræver en betaler
To tekster lukker døren, og begge tager udgangspunkt i en betaler.
- Afgørelse กค 0702/1831 gælder beløb udbetalt "ให้แก่พนักงานของบริษัทฯ" (til selskabets ansatte), og beløbet er "เงินได้พึงประเมินตามมาตรา 40 (1)" — lønindkomst. En erhvervsvirksomhed under ม.40(8) hører ikke til den kategori.
- Generaldirektørens fortolkning af s. 42(1), ป.59/2538 ข้อ 2, siger, at rejsen skal have dokumentation for godkendelse til at rejse i arbejdsøjemed uden for kontoret fra en นายจ้างหรือผู้จ่ายเงินได้ — en arbejdsgiver eller indkomstbetaler.
Skillelinjen går ved, om nogen betaler dig rejsegodtgørelse. En erhvervsdrivende for egen regning har ingen, der kan udbetale godtgørelsen, og ingen, der kan underskrive godkendelsen.
Lønmodtagere, der får dækket udgifter af en arbejdsgiver, er i en anden stilling, og for dem er distancen den korte, direkte rute ifølge Department of Highways, som kan køres bekvemt og sikkert, ikke den vej, du kørte — se Thailands berettigede distance.
Hvorfor du ikke selv kan fastsætte beløbet
At betale dig selv 4 baht pr. kilometer er ingen vej uden om. ม.65 ตรี (9) nægter fradrag for "รายจ่ายซึ่งกำหนดขึ้นเองโดยไม่มีการจ่ายจริง" — en udgift, som skatteyderen selv fastsætter, uden at der ligger en faktisk betaling bag.
Royal Decree No. 11 ss. 8 og 8 ทวิ gør ม.65 ตรี gældende for begge ruter for selvstændige. Selvtildelte 4 baht gange dine kilometer er netop en udgift af den slags.
Hvad du kan bruge i stedet
To ruter er tilbage for en selvstændig:
- Den faste procentsats efter Royal Decree No. 11 s. 8.
- Faktiske udgifter. Du fratrækker, hvad du rent faktisk har betalt og kan dokumentere.
Den faste procentsats er den, Royal Decree No. 11 s. 8 fastsætter. Hvilken rute der passer dig, afhænger af din indkomst og dine udgifter; spørg din revisor. Ingen af ruterne ganger kilometer med en sats.
En afgørelse om et selskab, der prøvede det
Afgørelse กค 0702/88 er det nærmeste tilfælde. Et selskab opbyggede en model med sats pr. kilometer med kilometerlogs og kvitteringer. Revenue Department nægtede fradrag for det, der oversteg de faktiske udgifter, efter ม.65 ตรี (3), og afgørelsen gengives stadig i Revenue Departments revisionshåndbog fra juni 2024.
En ryddelig log reddede ikke en sats, der ikke var en faktisk udgift. Den beslægtede afgørelse กค 0702/1121 fastslår, at en formelberegnet månedlig køretøjsgodtgørelse "ไม่อยู่ในความหมายของมาตรา 42(1)" — ikke falder ind under s. 42(1).
Hvorfor en dateret log stadig har betydning
På ruten med faktiske udgifter fratrækker du det, der rent faktisk blev betalt. En dateret registrering af hver tur, med erhvervs- og privatkilometer holdt adskilt, er praktisk dokumentation for, hvor stor en del af kørslen der var erhvervsmæssig. Ingen bestemmelse foreskriver en kørselslog som sådan.
Revenue Code pålægger også en person at føre en daglig registrering og at fremlægge dokumenter efter indkaldelse. Fristen for indkaldelse i s. 19 er to år fra indberetningen, som generaldirektøren kan forlænge til fem ved mistanke om skatteunddragelse (ingen grænse efter s. 23, hvis du aldrig indberettede); se hvor længe du skal gemme kørselsregistre i Thailand. En skatteansættelse efter en ignoreret indkaldelse kan ikke indbringes ved klage (s. 21).
Sådan hjælper DriveHub en thailandsk selvstændig
DriveHub giver en selvstændig ingen sats pr. kilometer i Thailand. Det, den gør, er registreringen. Med lokalitetsadgang sat til »Altid« registrerer DriveHub hver eneste kørsel i baggrunden — og hvis den nogensinde overser en, fortæller den dig det. Den placerer de fleste ture som »Erhverv« eller »Privat« ud fra dine steder, tidligere ruter og arbejdstid og spørger dig om resten. Det giver dig daterede erhvervs- og privatkilometer, som du kan tage med til en revisor.
Landesiden findes på /help/th, og opsætningen står i opsætning af automatisk sporing. DriveHub findes i App Store.
Mere om Thailand
- Thailands berettigede distance er ikke den, du kørte
- Hvor længe du skal gemme kørselsregistre i Thailand
Denne side gengiver, hvad Revenue Code, Finansministeriets skrivelse, Revenue Departments afgørelser, generaldirektørens ordre ป.59/2538 og Royal Decree No. 11 siger, og henviser til dem, så du kan efterprøve det. Den er ikke skatterådgivning. Den kan ikke tage højde for dine forhold — og hvilken rute en selvstændig vælger, er et spørgsmål til din revisor.
Den fulde regel med de retsakter, den bygger på: Thailand: krav til kørebogen.